Ofte stillede spørgsmål
Her har vi samlet en masse gode informationer, som kan give dig svar på langt de fleste spørgsmål. Hvis ikke du finder svaret her, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Kundeservice
Er der noget, du er i tvivl om inden eller efter du har handlet hos os? Find svar på de mest almindelige spørgsmål her – og hvis du ikke finder det svar, du søger, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Bestilling
Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse – hvad kan jeg gøre?
Hvis du har lagt en bestilling, men ingen mail med ordrebekræftelse har modtaget i din indbakke, kan vi anbefale at prøve følgende:
- Tjek din spam-mappe. Det kan hænde, at nogle mailudbydere sorterer emailen forkert, så den lander under “spam”, “promoveringer”, eller lignende.
- Log ind på din konto. Hvis du har oprettet en konto under bestilling, bør du kunne se mailen inde på din brugerkonto.
- Er mailen hverken at finde i dit spamfilter, eller kan du ikke logge ind, så kontakt vores kundeservice – vi hjælper dig selvfølgelig gerne.
Jeg har indtastet noget forkert, da jeg bestilte.
Har du indtastet forkert adresse, telefonnummer eller email, da du bestilte? Kontakt hurtigst muligt vores kundeservice – gerne så hurtigt som muligt, så vi kan nå at rette fejlen, inden vi allerede har pakket og sendt din ordre.
Kan jeg købe på kredit?
Vi tilbyder ikke kredit, køb på faktura eller betaling pr. efterkrav. Du kan betale med betalingskort, da du afgiver din bestilling.
Levering
Kan jeg afhente min ordre i stedet for at få den sendt?
Vores lager befinder sig i et aflukket og sikret industriområde, hvor der ikke er offentlig adgang. Derfor har vi ikke pt. mulighed for at tilbyde afhentning på vores adresse.
Hvornår sender I min ordre?
Så hurtigt vi overhovedet kan! Vi pakker ordrer alle hverdage.
Hvor lang er jeres leveringstid?
Transportøren kører ud med din pakke så hurtigt, de kan – normalt har du din pakke inden for få hverdage.
Hvor leverer I?
Vi sender pakker til hele Danmark, inkl. øer. Vi sender ikke pakker til Grønland, Færøerne eller øvrige udland. Vi tilbyder levering til enten nærmeste PakkeShop, din hjemmeadresse eller erhvervsadresse.
Hvad sker der, hvis jeg ikke er hjemme, når pakken bliver leveret?
Hvis du har bestilt din ordre med levering til din hjemmeadresse, og du ikke er hjemme på leveringstidspunktet, er ét af følgende scenarier muligt:
- Pakken bliver afleveret i nærmeste PakkeShop.
- Du kan udfylde en fuldmagt til transportøren, hvis du ønsker din pakke sat et bestemt sted på din adresse.
Hvad sker der, hvis jeg ikke afhenter min pakke i Pakkeshoppen?
Hvis du har bestilt med levering til PakkeShop og du ikke afhenter din pakke i Pakkeshoppen, vil pakken blive sendt retur til os efter en vis periode. Når pakken kommer retur til os, kontakter vi dig for at spørge, om vi skal sende pakken igen, eller om du ønsker at annullere din ordre.
Jeg har ikke modtaget min pakke – hvad gør jeg?
Når din pakke bliver afsendt, modtager du en mail med Track & Trace information. Her kan du følge din pakke på vejen ud til dig. Skulle pakken gå i stå undervejs, eller udeblive leveringen helt, er du altid velkommen til at kontakte enten transportørens kundeservice eller vores kundeservice. Har du ikke modtaget Track & Trace informationer, så kontakt vores kundeservice.
Priser og betaling
Er der nogle skjulte omkostninger?
Nej! Det skal være let og gennemskueligt at handle hos os, så alle priser vises inkl. moms, og drikkevarer vises inkl. pant. Så den pris, du ser på varen, er altid den endelige pris – ingen overraskelser her!
Hvilke betalingskort kan jeg betale med?
Du kan betale med de fleste almindelige betalingskort.
Hvornår trækker I betalingen fra mit kort?
Vi trækker selvfølgelig først betalingen, når dine varer afsendes. Du kan i nogle tilfælde se en reservation af beløbet i din netbank – dette afhænger af bank og korttype. Dette er dog kun en reservation af beløbet og ikke en endelig trækning af betalingen – denne sker først, når vi afsender din ordre.
Fortrydelse og ombytning
Kan jeg sende produkter retur?
Alle non-food produkter har du selvfølgelig returret på. Så længe varerne returneres i original stand og ikke har været taget i brug, kan du sende varerne retur og få pengene tilbage. Fødevarer kan som udgangspunkt ikke returneres, men kontakt gerne vores kundeservice – i nogle tilfælde kan vi finde en løsning. Åbne fødevarer tages aldrig retur.
Reklamationsret
Mit produkt fejler noget – hvad kan jeg gøre?
Hvis du modtager et produkt, der er beskadiget eller på anden måde ikke lever op til dine forventning, så kontakt os endelig. Vi ønsker kun tilfredse kunder, så vi sidder selvfølgelig klar til at hjælpe, såfremt der mod forventning skulle være noget galt. Dette gælder også, hvis du har åbnet et produkt og ikke finder indholdet tilfredsstillende. Tag straks fat i vores kundeservice, så vi kan hjælpe dig med en løsning – du skal selvfølgelig være tilfreds med dit køb hos os, og vi står altid inde for kvaliteten af vores produkter.
Produkter
Får I et specifikt produkt eller mærke i jeres sortiment?
Er der noget, du synes vi mangler i vores udvalg? Så vil vi elske at høre fra dig. Vi udvider hele tiden vores sortiment med nye, spændende varer, og vi lytter til vores kunders efterspørgsler, når vi bestiller varer hjem. Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at alle ting kan skaffes, men vi undersøger hver eneste henvendelse grundigt og forsøger alt, vi kan, for at skaffe, hvad du ønsker.
Hvornår kommer en udsolgt vare på lager igen?
Skulle det ske, at en vare er udsolgt, vil den som oftest allerede være bestilt til lager igen. Leveringstiden kan variere meget, afhængigt af, hvor varen skal skaffes hjem fra. I nogle tilfælde oplyser vi en forventet leveringstid på udsolgte varer, mens andre varers leveringstid kan være mere usikker. Hvis du ønsker et estimat på leveringstid, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. På produktsiden kan du tilmelde dig automatisk besked, når varen kommer på lager igen.
